Kolding-kredsen

Ved brandstationen i Kolding kan du blive en del af et frivilligt fællesskab, som er med til at understøtte beredskabet i hele TrekantBrand.

De forskellige tjenestegrene inden for det frivillige beredskab er blandt andet målrettet førstehjælp, PIO (hvilket eksempelvis indebærer klimaindsatser, opsætning af lys på et skadested og værdiredning) og ikke mindst FILO, som står for "forplejning, indkvartering og logistik."



Lige nu mangler især FILO nye frivillige, som har lyst til at rykke ud med mad og drikke til brandfolkene, når de er på længerevarende indsatser. 

Hvem er FILO?

De frivillige i FILO består i øjeblikket af 15 mænd og kvinder i alderen 18 til 75 år, som aktiveres i forbindelse med længerevarende indsatser, hvor brandfolkene enten har brug for mad og drikke eller nyt udstyr.

Derudover mødes de frivillige mindst én gang om måneden – typisk mandag aften.
Her bliver de uddannet i hygiejne, førstehjælp og elementær brandbekæmpelse, så det er ikke nødvendigt at have en relevant beredskabsmæssig uddannelse i forvejen.

Mandagene bliver i høj grad også brugt til at lave mad, så der altid er et måltid klar i fryseren, hvis brandfolkene får brug for det.
Desuden bliver der trænet i opstilling og placering på et skadested af ”Madkassen.” Madkassen er den ”køkkentrailer,” FILO kører ud med til indsatsområderne.

Vil du vide mere om, hvad det kræver af dig at være frivillig i FILO, så læs mere her: www.blivfrivillignu.dk/tb/

 

Casper Müllers Gade 2, 6000 Kolding

Kredsleder
Henning Nielsen
Mobil : 20 67 28 97
hhwangnielsen@gmail.com

 

1. Vicekredsleder
Flemming Vismar
Mobil: 20 14 97 51
flemming.vismar@hotmail.com

Vi er cirka 40 frivillige - og der er plads til flere.

KLIMA (brand, redning og klima)

Ledelsesstøtte

Førstehjælp 

FILO (forplejning, indkvartering og logistik)