Når sirenerne hyler

Når der ved større ulykker og katastrofer er en akut fare for skader på mennesker eller ejendom, kan befolkningen blive varslet om faren ved hjælp af det landsdækkende elektronisk sirenevarslingssystem.

Varsling med sirener
Når der ved større ulykker og katastrofer er en akut fare for skader på mennesker eller ejendom, kan befolkningen blive varslet om faren ved hjælp af det landsdækkende sirenevarslingssystem.

Lyden af sirenerne
Varslingssignalet er en tone, der stiger hurtigt og falder langsomt igen. Det gentages 4 gange, når der varsles fare. Samtidig sendes der en beredskabsmeddelelse til DR og TV2 som informerer befolkningen.
TV-stationerne kan også vælge at bringe meddelelserne på deres hjemmesider. Når faren er forbi, afvarsles med én lang tone.

Afprøvning af sirenerne - Store Hyledag.
Siden 1994 har afprøvning af sirenerne fundet sted én gang om året – altid den første onsdag i maj klokken 12. Beredskabsstyrelsen har døbt dagen "Store Hyledag". Alle sirener afprøves desuden hver nat uden lyd.

Hvem varsler?
Sirenevarslingssystemet drives og vedligeholdes af Beredskabsstyrelsen, men det er politiet, der beslutter at udsende varsel og starter sirenerne. Der kan udsendes sirenevarsling med alle sirener på én gang, eller der kan varsles i enkelte regionale eller lokale områder. Politiet kan også starte sirenerne enkeltvis og på den måde varsle i afgrænsede områder.

Hvor kan sirenerne høres?
Der er opsat 1.078 sirener på bygninger eller master i byområder med flere end 1.000 indbyggere. Sirenerne kan høres af omkring 80 % af befolkningen. Rækkevidden er 1-1,5 km. I områder uden for sirenernes rækkevidde kan politiet varsle med mobile sirener.